Om mig

Om morgenen vågner jeg ofte med hovedet fuldt af ideer og energi. Sådan har det været, siden jeg i efteråret 2008 sprang ud som selvstændig billedkunstner.
Jeg elsker at have mange bolde i luften, og jeg elsker at skabe. Jeg føler, at jeg kan give noget til andre. Det er en stor glæder for mig.

I efteråret 2008 arbejdede jeg som børnehaveklasseleder, og sideløbende havde jeg fuld gang i at male og udstille mine billeder. Da efterspørgslen på min kunst blev større og større, valgte jeg en tilværelse som billedkunstner på fuld tid og brænder for det.
Når jeg gør noget, gør jeg det hundrede procent. Det er vigtigt at lytte til sig selv.

Det var en stor beslutning for mig at springe ud som selvstændig. Men for mig handler det om at prioritere sit liv, og jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at følge deres hjerte.

  • Jeg er født den 23. januar 1964.
  • Jeg er uddannet pædagog, billedkunst- og håndarbejdslærer.
  • Jeg udstiller og arbejder i mit eget atelier i mit hjem i Harte i Kolding.
  • Jeg er gift med Preben, som støtter mig fuldt i mit arbejde.
  • Sammen har vi tre snart voksne børn.